GNSS - satellit navigering til droner
GNSS, (Global Navigation Satellite System), er et satellit navigeringssystem, som både benytter sig af GPS (Amerikansk udgave) og GLONASS (Russisk udgave). Dette er med til at sikre optimale modtagerforhold ift. satelitter. Her gælder det, at jo flere satelliter jo mere præcist kan man positionsbestemme sin placering. Normalt skal man bruge minimum 4 satelliter for at kunne bestemme sin længde- og breddegrad samt sin højde. Men for at få et præcist position-hold, skal man minimum bruge 6 satelitter.
GNSS
GNSS sensoren leverer data i form af bredde- og længdegrader samt informationer om højden, som dronen befinder sig i til dronens fly-controller. GNSS leverer disse data igennem beregninger, som bygger på signaler modtaget af satelitterne. Kort fortalt så kender GNSS modtager de enkelte satellitters nøjagtige position, som den modtager signalerne fra. Ud fra viden om hvor hurtigt elektromagnetiske bølger bevæger sig, kan GNSS sensoren udregne sin position vha. triangulering. Triangulering sker ved simpelt at beregne hvor langt væk de enkelte satellitter, hver befinder sig fra sin position pga. en målt forsinkelse på de modtagne satellit signaler. Se nedenstående illustration
Nøjagtigheden på GNSS varierer ift. kilde og adgangsniveau. Eksempelvis er nøjagtigheden ved civilt brug (L1) på GPS 3-7 meter og på GLONASS 5-10 meter. Ved militær brug (L2) kan man her få GPS nøjagtig helt ned til 2-4 cm.
Man skal derudover være opmærksom på at nøjagtigheden kan påvirkes af forskellige faktorer, 2 af de meste kendte faktorer er multipath og kp-index.
Multipath
Multipath skyldes reflektioner af satellitsignalerne, f.eks. i storbyer af højhuse og andre høje bygninger. Når signalet reflekteres får det betydning for den målte forsinkelse som jeg tidligere har omtalt, hvilket kan resultere i forkert beregnet GNSS koordinater. Dette kan have den konsekvens, at dronen for det første begynder at drive eller at dronen rammer mange meter ved siden af sit home-point. Fænomenet er illustreret i nedenstående figur.
KP-indekset
KP-indekset overvåger den partikelstråling, der rammer jorden hen over en 3 times periode, og som påvirker jordens magnetfelt. Partikelstrålingen skyldes solstorm som stammer fra vores egen sol. Partikelstrålingen vil udover at påvirke jordens magnetfelt, kunne resultere i nordlys, forstyrrelser i radio kommunikation, vil kunne ødelægge el-nettet som forsyner os alle med strøm.
Skalaen som er vist på nedenstående figur, har en rækkevidde fra 1 til 9 hvoraf 1-3 (grøn) og 4 (gul) kun udtrykker små afvigelser fra det normale magnetfelt. En værdi på 5 eller derover er markeret rødt og betyder kritisk indflydelse på den præcise bestemmelse af GPS-position kombineret med et magnetisk kompas.
KP-indexet er beregnet ud fra en gennemsnitsværdi af k-index målt fra forskellige observatorier rundt om i verden. Man skal derfor være klar over, at der kan være afvigelser mellem kp-index og et lokalt målt k-index.