Drone information
|
|
DRONER I LUFTEN |
|
|
Droner i luften bruges i dag typisk til luftfoto og inspektion af bygninger, elmaster, vindmøller og landområder (f.eks. opmåling af mark, skov). Flyvende droner, også kaldet UAV, er et af de områder, hvor udviklingen pt. er størst. De flyvende droner kan deles op i 2 typer, fastvingede droner og multirotor droner. FASTVINGEDE DRONERDe fastvingede droner er typisk egnede til kortlægning, da de har en lang flyvetid, kan dække store områder og er billige i drift. Ulemperne ved disse droner er, at de kræver stor plads til start og landing, at de ikke kan “hænge” i luften og at de skal være i konstant bevægelse. MULTIROTOR DRONERMultirotor droner er typisk egnede til forskellige typer af inspektioner, da de kan starte og lande lodret, flyve i alle retninger, hænge i luften og egner sig godt til FPV, first person view, hvor man kan se live, hvad dronen kan se. Ulemperne er, at de har en relativ kort flyvetid og de er ikke gode til at dække store områder. Typisk er en multirotor drone væsentligt billigere end en fastvinget drone. En moderne multirotor drone er spækket med teknik, som sikrer en præcis styring og kontrol samt sikrer en utrolig stabil billedkvalitet. Dronen har indbygget GNSS modtager, som både bruger det Amerikanske GPS-system og det Russiske GLONASS til at holde sin position i luften, så den ikke driver med vinden. Den har desuden et indbygget kompas, der bruges til at retningsbestemme flyveretningen og et indbygget barometer til højdekontrol. Til yderligere stablisering har den også et indbygget gyroskop og 3D accelerometer, hvor gyroskopet måler om dronen har en hældning og hvor 3D accelerometret bruges til at måle udsving i retning og dermed måle om dronen er i bevægelse. Derudover har de fleste droner også indbygget visuel genkendelse til yderligere stabilisering - et lille kamera kigger ned mod jorden og registrerer bevægelse, samt sonar der måler højden over terrænet. De fleste droner har derudover et kamera opsat i en gimbal, som hele tiden sikrer, at kameraet holdes i samme retning og hældning uanset om dronen er i bevægelse eller krænger. Til at styre dronen har man en fjernbetjening, der typisk har indbygget FPV funktion via en tablet eller en mobiltelefon. Denne FPV funktion giver dronepiloten mulighed for at følge med i, hvad dronens kamera filmer samt at sikre at de rigtige billeder og film bliver taget første gang. |
DRONER PÅ LAND |
|
Landdroner bruges feks. til at inspicere mindre kloakrør som er umulig for et menneske at komme ned i, eller til at inspicere farlige objekter, som f.eks. bomber. Denne drone type styres typisk enten via et kabel eller trådløst afhængigt af hvilket område dronen arbejder i. Er det i kloakrør, så vil dronen typisk være styret af kabel, da nærmiljøet i et kloakrør ikke egner sig til trådløs fjernstyring. Ligeledes vil droner, som bruges til at inspicere bomber med, være styret af kabel, da man her har brug for fuld kontrol og ikke kan risikere interference. Landdroner er inden for de sidste par år også blevet brugt til at tage billeder af vilde dyr, helt tæt på. I disse situationer vil dronen f.eks. være forklædt som en sten eller andre ting som befinder sig i det område, som dronen skal bevæge sig rundt i. Dronen vil i dette tilfælde være styret trådløst og sende billederne tilbage via wifi. Det er ikke altid disse droner overlever, specielt ikke, når en løve viser interesse og begynder at gnave i dronen. |
|
DRONER I VAND |
|
Droner i vand bruges typisk til enten at gå på dybder, hvor mennesker ikke kan komme eller til at undersøge objekter, som er farlige at nærme sig, f.eks. på grund af stærke strømforhold. Disse droner er typisk kontrolleret via kabel, da vand ikke egner til trådløs fjernstyring. Dronerne findes i adskillige konfigurationer. F.eks. simple droner til at videoinspicere før en dykker skal ned og arbejde eller mere komplicerede droner, der kan udføre reparationer af rør eller kabler styret fra båd. |